15.5.2024 | Nyheter

PHM Group køber DEAS Real Estate Services

PHM Group køber DEAS Real Estate Services (DEAS A/S) fra DEAS Group, hvilket styrker PHM's position i Danmark betydeligt. Købet omfatter ikke DEAS Asset Management, og den er underlagt godkendelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

DEAS A/S er et dansk ejendomsadministrationsselskab, der tilbyder tjenester til lokale, regionale og internationale ejendomsinvestorer, ejendomsejere og lejere.

Med købet sikrer PHM sig den mest omfattende serviceportefølje og ekspertise inden for ejendomsvedligeholdelse og -administration på det danske marked. Sammen tilbyder PHM og DEAS A/S bæredygtige og digitale serviceløsninger, der sikrer en endnu bedre servicekvalitet og kundeoplevelse end tidligere.

Tilsammen udgør de markedets stærkeste servicetilbud

“Vi er glade for at kunne starte vores fælles rejse sammen med DEAS A/S. Købet, som der er i tråd med vores strategi, styrker vores position som førende leverandør af ejendomsdrift og administration af boligejendomme i Danmark. Vi ser mange fordele ved handlen, da begge virksomheder er dybt engagerede i medarbejderudvikling, kundetilfredshed og skræddersyede løsninger. Sammen er vi i stand til at tilbyde vores kunder et komplet udvalg af service- og ejendomsforvaltningstjenester i hele Danmark,” siger Kasper Bygholm, administrerende direktør for PHM Group i Danmark.

DEAS A/S blev grundlagt i 1989 af danske pensionsfonde som et ejendomsforvaltningsselskab. Som en del af PHM Group styrker DEAS A/S sit tilbud om ejendomsadministration i Danmark.

”Gennem denne transaktion har vi identificeret den ideelle ejer for DEAS A/S, hvilket giver fordele for vores medarbejdere, investorer og investorernes lejere. De kan alle forvente fortsat engagement, ekspertise og dygtighed under det nye ejerskab,” siger Rikke Lykke, CEO i DEAS Group.

Den samlede omsætning for PHM Group i Danmark og DEAS A/S, baseret på de indrapporterede tal for 2023, er ca. 160 mio. euro med omkring 1.700 medarbejdere.  

Købet forventes at blive gennemført i andet eller tredje kvartal i år. Købet skal godkendes af de danske konkurrencemyndigheder. Købet påvirker hverken PHM’s eller DEAS A/S’s eksisterende kunderelationer.


Yderligere oplysninger hos:

Kasper Bygholm, administrerende direktør, PHM Danmark ApS
kasper.bygholm@phmgroup.dk, +45 2787 0099

Camille Berner, Group Vice President, Marketing & Communications, DEAS Group
cbe@deas.dk, +45 2790 1550

Om DEAS A/S 

DEAS er et førende ejendomsforvaltningsselskab og rådgivningshus med over 30 års erfaring og aktiviteter fordelt over hele Danmark. På vegne af private og institutionelle ejendomsinvestorer forvalter og administrerer DEAS en samlet portefølje på over 2.000 ejendomme. DEAS A/S råder over et dedikeret team på mere end 900 ejendomsspecialister, som leverer rådgivning og services inden for fast ejendom, så som administration, facility services og bygherre-, energi-, klima- og bæredygtighedsrådgivning samt offentlig-privat partnerskaber (OPP). 

DEAS A/S har hovedkontor I København og er desuden tilstede med afdelinger i Aarhus og Aalborg. 

Read also